Rute 21

I forbindelse med udgravningerne til Rute 21 har Ib Marcussen og jeg undersøgt de profiler, der blev synlige mellem Lammefjorden og Sidinge Fjord.

Et sammendrag af resultaterne er publiceret som:

Marcussen, I. & Østergaard, T.V. 2016: Grevinge-bakken, Odsherred (NV Sjælland): Sedimenter, sedimentstrukturer og landskaber. Geologisk Tidsskrift 2016, pp. 1–11. ISSN 2245-7097, København.

Nedenfor findes detaljerede beskrivelser af de enkelte profiler. Se artiklen i Geologisk Tidsskrift for illustrationer.

Profilbeskrivelser.

NB: Skalførende silt kaldes her G-silt.

Profil 1. Prejlerupvej vest-nord (Område 1)

Profilet er 390 meter langt og vejbanen stiger på denne strækning fra kote 11,5 til 22 meter o.h.. Terrænet er i den nordlige del jævnt stigende, og efter en lille lavning, der er den øverste runde del af en pæreformet dal, stiger det op mod Prejlerupvej.

I den nordlige del, nord for lavningen, findes udelukkende stenet silt i de op til 5 meter høje profilvægge. Topkoten på stenede silt er 19 meter. Mod lavninger falder overfladen af silten på en uregelmæssig måde, og i væggen ses et usorteret, stenet gruset sediment. Det stenede silt har en massiv struktur uden lagdeling. Dog findes der nordligst i profilet et 50 meter langt område hvor der ses en tydelig lagdeling. Lagdelingen stå tilnærmelsesvis lodret og afsluttes i toppen i isoklinal bue. Strukturerne bøjer i toppen mod syd. På baggrund af disse slumpfoldlignende strukturer tolkes laget som afsat som en sedimentstrøm.

Syd for lavningen stiger terrænet, og i profilet kommer G-silt frem, og dets overflade stiger mod syd og ligger ved Prejlerupvej på kote 16 meter. G-silt er lagdelt i centimeter tykke lag. 30 meter nord for Prejlerupvej forekommer en usymmetrisk antiklinal i aflejringen. Den tolkes som opstået ved load cast.

Under Prejlerupvej ses en opadgående struktur, der på grænsefladen mellem G-silt og de overliggende fluviatile aflejringer bøjer mod syd. Sedimenterne i strukturen er fint sand og silt, der ligger med en lidt uregelmæssig lagdeling. Strukturen tolkes som opstået som følge af, at begravede meget vandholdige sedimenter har søgt opad for justering af vægtfyldeforskelle.

Over G-silt ligger lagdelte smeltevandsaflejringer af sand med spredte sten. Sandet er skrålejret med en hældning mod syd.

Lagkonformt over de fluviatile aflejringer ligger et lag stenet silt. Tykkelsen varierer mellem 0,5 og 2 meter. Dette lag kan følges 350 meter mod syd og ind på det efterfølgende profil. På grund af lejringen tolkes det som et lag afsat som sedimentstrøm.
Tolkning
Den uregelmæssighed, hvormed det marine G-silt og det stenede silt ligger samt deres højtbeliggende niveau, tolkes som resultater af glacial aktivitet, hvorved lagene som flager er bragt i deres nuværende position.
De betydelige afsætninger af smeltevandssedimenter i profits sydende og i det syd for liggende profil antyder at tilstrømningen af vand er sket fra området nord for Prejlerupvej uden at der findes sådanne aflejringer, her i vestsiden af vejtraceet. Årsagen til dette kunne være, at vandtilstrømningen er sket på toppen af en dækkende is. I den anden side af udgravningen findes betydelige aflejringer af smeltevandssand afsat af vand, der strømmede fra nord.

Profil 2. Pejlerupvej øst-nord (Område 2)

Profilet er 699 meter lang og vejbanen stiger på denne strækning fra kote 9 til kote 22

Fra Sidinge Fjords flade landskab stiger overfladen fra kote 10 meter til 27 meter o.h. ved Prejlerup vej. Dog findes i den øvre del af profilet en lavning, som er en del af en pæreformet dal.

Massivt stenet silt forekommer på en strækning af 255 meter i den sydligste del af profilet, og det fortsætter sydpå i den følgende profilstrækning og et kort stykke ind i det syd for liggende profil. Ved Prejlerupvej er topkoten 27 meter o.h., og den falder jævnt mod nord, og den er, hvor aflejringen af stenet silt forsvinder under profilets undergrænse, 14 meter o.h.. Det stenede silt er ikke homogent, idet der findes partier, der er meget rige på sten, og der findes uregelmæssige lommer af grus. I den nordlige ende ligger et langt én meter tykt lag af lagdelt grus. Dette lag fortsætter som et tyndt lag sandet grus mod nord. Lagets overside er planparallelt med det stenede silts overflade, lejringsforholdene kan ses som indikation for at silten er lagdelt.

I den lange, nordlige del ses G-silten som lavtliggende, spredte forekomster. G-silten er lagdelt i centimeter tykke lag, der er tilnærmelsesvis er horisontale. Toppen af G-silten er 15 meter o.h. i den sydligste forekomst nogenlunde midt i strækningen.

De overliggende fluviatile sandlag er i den nordligste del skrålejrede med hældning mod syd. I et mellemafsnit er lagdelingen horisontal og planparallel.

To steder i den nordligste del forekommer strukturer, der må tolkes som dannet ved vand nedefra har søgt op gennem de overliggende sedimenter.

Dette profil adskiller sig markant fra profilet på den anden side af vejtraceet, der kun ligger 25 meter vest for.

Tolkning

Over G-silt ligger massiv, stenet silt, der med betydelige indslag af groft fluviatilt materiale og øvrige lejringsforhold tolkes som afsat ved udskridning af glacialt debris fra et højere liggende område i nærheden. Ovenpå dette lag er der afsat fluviatilt sand og grus af smeltevandsfloder, der er strømmet i sydlig retning.

Profil 3. Prejlerupvej vest-syd (Område 3)

Profilet i vejtraceets vestvæg syd for Prejlerupvej er 703 meter langt. Vejbanen hælder på denne strækning mod nord. Koterne på vejbanen i profits endepunkter 41,5 meter og 22 meter.

Landskabet på denne strækning danner en flade med en nedre grænse, der markeres af højdekurven for 42,5 meter. Et mindre område ligger over 47,5 meter, og der er to lave områder, der er dele af dræneringssystemer.

Beskrivelsen af profil 3 delt i tre sektioner adskilt af de to lavninger.

Sektion 1

I den nordligste bakke findes G-silt i to mindre områder. I det sydlige område tæt ved den nordligste lavning ligger toppen i kote 32 meter.

På G-silten hviler tykke aflejringer af sand og grus. Aflejringerne er lagdelte og skrålejring forekommer, men den viser ikke en konsekvent retning for vandstrømmen. I det fine sand findes en slumpfold, der er gledet mod syd.

Lagkonformt ligger over flodaflejringerne et lag af stenet silt. Tykkelsen varierer mellem 0,5 og 2 meter, og det kan følges over en 180 meter lang strækning. Lejringsforholdene indikerer, at silten er afsat som en sedimentstrøm.

De fremtrædende forekomster af silt nederst i profilet har givet anledning til flere tilfælde af aflastningsstrukturer. På strækningen ses tre antiklinaler dannet ved ophvælvning på grund af massefyldeforskelle. I randzonen af en af antiklinalerne ses i silten lodretstående, krøllede lag, der tolkes som dannet ved afvigelse af vand fra underliggende lag. Ved dannelsen af de nævnte strukturer er der dannet en lavning nord for, og det har medført slumpning i de fluviatile sedimenter.

Sektion 2

I lavningen mellem sektion 1 og 2 er overfladen af G-silt under vejbanens overflade. Men hvor landskabets overflade sydpå stiger, bliver siltaflejringerne igen synlige. I sydenden af denne sektion gentager forholdet sig, men da denne lavning ikke er så dyb forsvinder overfladen af G-silt ikke under vejbanenivauet. Der synes således at være et sammenhæng mellem overfladen af G-silt og topografien.

Overfladen af G-silt er i den store skala ujævnt bølgende og midt i sektionen skyder den op i en høj antiklinal. Inden i antiklinalen ses lagdeling og på nordsiden er der sket en nedskridning og derved dannet en interformationær slumpfold.

Over G-silt ligger stenet silt og fluviatile aflejringer af sand og grus. Flere steder ligger silten direkte på G-silt uden forstyrrelser, og der er derfor tale om en pålejringsflade, hvilket viser at G-silt er ældre end den stenede silt, samt at den stenede silt er afsat ved flydning som en slamstrøm, en sedimentstrøm.

I de glaciale aflejringer er lejringsforholdene komplekse, idet opskydningen af den store antiklinal i G-silt har forårsaget slumpaktivitet i både aflejringerne af stenet silt og de sandede fluviatile sedimenter.

Sektion 3

På denne strækning stiger vejbanen 6 meter mod syd, og det jævne terræn stiger fra 35 til 44 meter o.h..

G-silt er synligt i to antiklimaler i den nordlige del af sektionen. Opskydningen har givet anledning til små, reverse forkastninger i de overliggende fluviatile aflejringer.

Lejringsforholdene mellem fluviatile og glaciale aflejringer, der ligger over G-silt, er meget komplekse.

Foruden stenet silt ligger komplekst aflejrede fluviatile sedimenter af flere typer. Mest udbredt er en aflejring af sand med mange spredte sten og en del grus. Aflejringen er lagdelt, og betegnes som stenet sand, og den anses for aflejret af stærkt strømmende vand, der medførte meget materiale. Velsorterede aflejringer af silt og fint sand veksler med stenede, gruset smeltevandssand og mere gruset og stenet smeltevandsgrus.

Sydligst i denne sektion forekommer 3 strukturer, der indicerer, at lag er skudt ind over ældre lag. Nordligst ligger et cirka 4 meter tykt lag af stenet silt skråt op fra bunden af profilet næsten til terrænoverfladen. I laget ses en lagdeling markeret ved farveforskelle. Lagets tilsyneladende hældning er 26o mod nord. Sydligst i sektionen ses to isoklinale folder, der ligger ind over hinanden så den nederste er delvis borteroderet. Materialet er stenet sand med en velmarkeret lagdeling. Den tilsyneladende hældning er henholdsvis 36o og 25o mod nord.

Tolkning

Profilet viser, at sedimenterne er afsat i et sedimentationsbassin, hvor der har hersket meget varierende forhold. Da aflejringerne i dag ligger højt i landskabe, og ikke har naturlige afgrænsninger, må topografien på sedimentationstidspunktet have været væsentlig anderledes, end de er i da. Men da landskabet er udformet som en flade, må der have været højere beliggende afgrænsninger af bassinet.

Nederst ligger G-silt, og på dette er blevet aflejret fluviatile sedimenter med meget forskellig kornstørrelsessammensætning. Af og til har strømme af dårligt sorteret stenet silt lagt sig i aflejringerne. Denne type sediment er smeltet frem af isen og er ikke blevet eroderet og transporteret af det næsten alle steds nærværende smeltevand.

Der er sket tektoniske ændringer af lagene som følge af justeringer knyttet til massefyldeforskelle mellem silt og sandaflejringerne. Også bortsmeltning af begravede legemer af is har påvirket strukturerne i sedimenterne.

Profil 4. Prejlerupvej øst-syd (Område 4)

Profilet i østvæggen er 162 meter langt. Vejbanen hælder mod nord og koterne i enderne af profilet er 28 meter o.h. og 22,5 meter o.h.. Landskabet er fladt, og det er en lille del af en flade på kote 30 meter, som kan følges mod vest. Således er sektion 1 i profil 3 en del af fladen.

Profilet har stor lighed med profilet på vestsiden af vejen, idet det er opbygget af smeltevandssedimenter, der ligger over afbrudte forekomster af G-silt. Forskellen mellem de to profiler er, at der i dette profil i nordende på en strækning af 22 meter nederst findes en finkornet aflejring med få, spredte sten. I aflejringen ses ingen sedimentære strukturer og aflejringen tolkes som massiv, stenet silt . Toppen er svagt uregelmæssig ujævn, og stiger mod syd. 20 meter syd for Prejlerupvej er toppen i kote 33 meter. Herefter falder overfladen af det stenede silt stejlt.

Et kort stykke med fluviatile aflejringer ses G-silt først som lavtliggende forekomster, der har en topkote på 23 meter o.h.. Men på en strækning af 45 meter stiger overfladen så toppen i sydenden ligger 30 meter o.h.. Derefter falder overfladen brat.

Sedimentet er lagdelt, men strukturerne er meget uregelmæssige på grund af senere ændringer. I et mindre område står lagene lodret. Et andet sted ligger lagene i en antiklinal.

Over G-silt ligger fluviatile, sandede, siltholdige sedimenter med få sten. Lagdelingen er planparallel og med en hældning mod syd. I den nordlige del af profilet forekommer et område med skålformede kanalfyldninger.

I de fluviatile sedimenter, der ligger over G-silt forekommer flere steder slumpfolder.

Tolkning

Den store forekomst af massiv, stenet silt i nordenden af profilet kan tolkes som aflejret som sedimentstrømme på samme måde som de nord for liggende siltaflejringer. Der er ingen indikationer, der entydigt peger på aflejringsmåden.

Den højtliggende forekomst af G-silt må antages at være et resultat af glacial transport. I området har der været et søbassin, hvori en smeltevandsflod har aflejret et delta, på samme måde som det ses længere sydpå i udgravningen.

Det fluviatile miljø har været meget udsat for senere forandringer, så kun en lille del af deltaet nu er bevaret. Smeltevandsfloder er med betydelig strømhastighed og stor materialeføring strømmet i sydlig retning. Som følge af ringe hældning på flodsletten er der opstået strømrender med andre retninger end hovedstrømingsretningen.

Som følge af forskel i massefylden i de siltholdige aflejringer er der sket opadgående og udskridende slumpbevægelser.

En indeslutning af vand i G-silt er søgt opefter mod overfladen. Ved dette forløb er lagene blevet skubbet op så de i dag står lodret. En mulighed er, at vandet stammer fra en klump af is.

Profil 5. Sneglerup Møllevej (Område 5)

Profilet er beliggende i landskabets højeste del, og vejbanen er i kote 57 meter o.h., og den ligger så godt som vandret. Profilet er 115 meter langt og er op til 6 meter højt. Øst for vejtraceet findes en stor grusgrav. Gravningen er ophørt og væggene er tilskredet og overgroede.

Vejtraceet går igennem den østligste del af de fladtoppede bakker, som med sine stejle sider ligger højest i landskabet. Profits top ligger i den udbredte flade, der ligger i kote 70 meter. Lidt vest for profilet ligger en mindre, fladtoppet bakke med kote på 80 meter.

Materialet i profilet er groft grus, der er sandet og meget stenet. De mange afrundede sten består i påfaldende høj grad af granitiske bjergarter, medens flint er sparsomt repræsenteret.

Lagene ligger vandret og er planparallelt lejrede. I sydenden af profilet ses stejltstående skrålejring, der hælder mod syd.

Tolkning

Dannelsen er sket i et fluviatilt miljø med stærkt strømmende vand, der er kommet fra en nordlig retning. Bakkens flade top er resultatet smeltevandsflodens aktivitet. De stejle sider, der afgrænser bakkerne, indikerer, at der er tale om, at afsætningen er sket i et bassin omkranset af is, en issø.

Profil 6. Engelstrupvej (Område 6)

Det opmålte profil er 295 meter langt, og koten på vejbanen er i nordenden 55 meter og i sydenden 53,5 meter.

Profilet skærer igennem en flade der har en kote på 57,5 til 62,5 meter. Denne flade har en betydelig udstrækning på sydsiden af Grevingebakken.

Aflejringerne, der ses i profilet, er overvejende mellemkornet sand med lidt grus og spredte håndstore sten. Aflejringsstrukturerne er planparallelle, vandrette topset lag overgår i veludviklede foresets lag, der hælder mod syd.

Tolkning

Aflejringen er sket i en strøm, der med moderat hastighed strømmede fra nord mod syd.

Profil 7. Delhøjvej-nord (Område 7)

Profilet er 390 meter langt, og vejbanen hælder mod syd. I nordenden ligger vejbanen i kote 48,7 meter og i sydenden i kote 43,3 meter.

Landskabet er på denne strækning fladt, og det er en del af en flade, der har en kote på 50 til 52,5 meter. Sydligst falder fladen få meter.

I den nordlige del af profilet ses på en kort strækning G-silt og stenet silt nederst i profilvæggen. Silten viser ingen strukturer. Silten er lejret over G-silten, og begge aflejringers overflader er svagt bølgede.

Over den stenede silt og i hele den sydlige del af strækningen ligger lagdelte, fluviatile sandede, siltede aflejringer. I den nordlige del af strækningen er de fluviatile dannelser øverst meget grusede og stenede, og lagene er lejret planparallelt og skrålejrede.

I en stor del af profilet ligger de fluviatile sedimenter i en høj (3-4 meter) skrålejret afsætning, foresets, der i toppen bøjer til vandret stilling og fortsætter i planparallele tynde sandlag, topset lag. Generelt er foresets lagene sandede øverst, men bliver mere siltholdige nedefter. Dette skifte i sammensætning indebærer, at de siltholdige dele ikke er oxiderede og derfor fremstår blålige. Foresets er, over de steder hvor de fluviatile dannelser hviler på stenet silt, korte, omkring én meter høje, medens de syd herfor går under profits bund, og de er da mere end 4 meter høje. Disse karakteristiske aflejringer har vi benævnt deltalag.

Toppen af deltalagene er uregelmæssig ujævn antagelig som resultat af erosion. Over deltalagene ligger lag af sand, der ofte er grusede og stenede. Disse lag er for det meste planparallelt lejrede. Der forekommer flere steder uderoderede trug med fyldning groft fluviatilt materiale.

I den sydlige del af strækningen forekommer en særlig stor udfyldt erosionsrende. Renden er omkring 25 meter bred og mere end 4 meter dyb. Det meste af renden ligger i profilet Delhøjvej-syd.

Sydligst i denne profilstrækning forekommer et stort legeme af sten og grus, der har forstyrret de stabile lejringsforhold. De to gruslegemer må i frossen tilstand være aflejret i deltalagene.

Tolkning

Aflejringerne tolkes som en deltadannelse i en sø, der efterhånden er blevet fyld op. Tilførslen af klastisk materiale har været meget ensartet finsand og silt. Men af og til er mindre sten eller frosne klumper af grus ført med strømmen. Da bassinet var fyldt op, var der dannet en flade i landskabet. Nu ændrede aflejringsmiljøet sig. På den flade slette har hurtigt strømmende vandløb med stor materialeføring aflejret dels 1 til 2 meter tykke aflejringer af gruset, stenet sand over store flader, dels eroderet flere render, som det efterhånden har fyldt op.

Profil 8. Delhøjvej-syd (Område 8)

Profilet består af to sektioner, der er afbrudt af en udgravning til en tilkørselsvej. Den nordlige sektion er 150 meter lang og den sydlige er 172 meter lang. Vejbanen falder mod syd fra 44,5 meter oh til 35,5 meter o.h..

Landskabets er fladt og svagt hældende mod syd. Koten er omkring 45 til 47,5 meter.

Sektion 1

Nordligst i den nordlige sektion forekommer stenet silt på en kort strækning nederst i profilet. Den stenede silt ligger over deltalagene, hvilket tyder på, at der er tale om en sedimentstrøm. Aflejringerne i sektionen er præget af smeltevandssedimenter af silt. Over siltaflejringerne ligger sandede aflejringer, der for det meste er planparallelt lejrede. Men også aflejringer af grus og sten forekommer. Lagdelingen er parallel med den mod syd hældende terrænoverflade, og det må derfor antages, at strømmen har været mod syd. Lagene af silt ligger nederst i profilvæggen. På flere steder er lagdelingen forstyrret af opadgående bevægelser i aflejringerne i form af antiklinaler. På to steder er lagene rejst mere eller mindre lodret. En struktur der tolkes som forårsaget af vandafvigelse. Disse strukturer er afskåret i toppen af en erosionsgrænse.

Sektion 2

I den sydlige sektion forekommer G-silt i den nordlige halvdel af sektionen. Over G-silt ligger stenet silt. Grænsefladen er meget ujævn og tolkes som en pålejringsgrænse. Grus,

der ofte er groft, forekommer flere steder. I den sydlige del af sektionen forekommer udelukkende stenet silt. I det ses en grov lagdeling, der fremtræder på grund af varierende fugtindhold, som igen er udtryk for varierende kornfordeling. Sydligst ses et svagt udviklet trug i det stenede silt.

De lidt irregulære lejringsforhold mellem G-silt og grus tolkes som dannet ved bevægelser i siltlagene. De uregelmæssigt formede forekomster af grove og dårligt sorterede smeltevandaflejringerne i den stenede silt indikere de komplekse afsætningsforhold, som har været under en udskridningproces.

Tolkning

Profilet er hovedsagelig præget af finkornede smeltevandssedimenter. Dog forekommer også

grove sedimenter af stenet grus. Dette er hyppigst i den sydlige del. G-silt i den sydlige del kan være afsat af gletscheris som flager.

De betydelige forekomster af smeltevandssilt indikerer, at miljøet har været relativt roligt, men at der med tiden er sket en tiltagende strømning. Den generelle strømretning har været mod syd. I omgivelserne må der have været bakker, hvor indefrosset debris i isen er blevet smeltet fri.

Profil 9. Delhøjvej vest (Område 9)

Profilet er 332 meter langt og vejkoten er i nordenden 39 meter og i sydenden 32,5 meter.

Terrænet er en svagt mod syd hældende flade, der i nordenden ligger på kote 43 meter og i sydenden 37 meter.

I profilet ses nederst blågrå silt, der af og til viser en horisontal lagdeling, der hælder mod syd. Aflejringen tolkes som G-silt. Ovenover med en skarp grænse ligger stenet silt. I den sydlige ende af profilet erstattes silten i tiltagende grad af usorteret, stenet grus. Silten bliver her markant lagdelt.

I den mellemste del af profilet ligger der på grænsen mellem den stenede silt og G-silten et stenfattigt lag der viser en tynd, horisontal lagdeling. Laget er op til en halv meter tyk og stærkt smuldrende.

I G-silten ses flere steder opadgående strukturer, antiklinaler og slumpfolder. Endvidere ses et sted en lodretstående lagdeling, der tolkes som dannet ved vandafvigelse.

I den nordlige del af profilet ses en stor struktur i G-silten, som dels omfatter en antiklinal dels en isoklinal fold i sydsiden af antiklinalen. Nord for strukturen ligger G-silten med en svag, vandret lagdeling og en planparallel top. Aflejringen afbrydes af en skrå flade, der hælder mod nord. På en strækning af omkring 5,5 meter findes stenet silt, der markant adskiller sig fra den overliggende stenede silt.

Mod syd følger en kompleks zone, hvor lagdelt G-silt på en usystematisk, rodet måde blandes med stenet silt. Lagdelingen er krøllet. Efter 15 meter ligger lagene i G-silten igen rette og parallelle og danner nu den opstigende del af en antiklinal. Antiklinalen begynder efter cirka 17 meter igen at falde. Toppunktet ligger 4 meter over vejbanen. De faldende lag i antiklinalen går nu over i en vandret liggende isoklinal fold, der ses over en 13 meter i profilvæggen. Syd for folden indtager et op til 3,5 meter tykt lag af stenet silt profilet. Over en cirka 100 meter lang strækning er profilet således todelt med G-silt nederst og stenet silt over.

Grænsefladen mellem de to lag kan også følges mod nord hen over antiklinalen. Grænsfladen er karakteriseret af erosion. Således er de øverste dele af antiklinalen borte. Ved grænsefladen forekommer flere steder et 25-40 centimeter tykt lag af det nedre stenede silt med en fissil (skifrig) struktur, hvilket kunne indicere at aflejringsprocessen af silten sket med en vis voldsomhed.

Tolkning

Aflejringen af G-silt og den nedre stenede silt i deres nuværende højtliggende position kan tolkes som resultat af glacial transport. Det kan være sket som flager englacialt eller langs isen bund. Ustabile forskelle i sedimenternes massefylde har forårsaget en opbuling af G-silten og dannelsen af en slumpfold mod syd, der er den generelle hældningsretning i området. Nord for antiklinalen er der dybere nede end det ses i profilet opstået et underskud af sediment, og stenet siltr er sunket ned i hullet. Dette stenede silt har ændret sammensætning til en grovere karakter som følge af udvaskning.

Aflejringensprocessen af stenet silt kan tolkes både som en sedimentstrøm eller som bundtill fra gletscheris. Længst mod syd skifter siltlaget karakter, idet de finkornede fraktioner er bortvaskede så kun det grove materiale er blevet tilbage.

Profil 10. Holbækvej (Område 10)

Profilet ligger, hvor landskabet falder ned mod Lammefjorden. Det opmålte profil er 218 meter langt. Vejbanen falder på denne strækning fra 42,5 meter oh til 31,5 meter oh. Profilet ligger i en svagt bølgende flade i kote 35 meter

Aflejringerne i profilet er lagdelt sand og grus med spredte sten af håndstørrelse. Aflejringerne er i hovedsagen lejrede som planparallelle lag og som skrålag. Begge disse strukturer hælder mod syd. I et mindre område findes skrålag som hælder mod nord, men de er overlejret af lag, der hælder mod syd.

De fleste af skrålagene, der hælder mod syd, består øverst i profilet af sand-grus, men i deres nederste del består de af sandet silt, deltalag. Sydligst i området med deltalag aftager mængden af silt, og de nedre dele af foresets er sandede og grusede. Denne type lejring, der er kaldt deltalag, er meget hyppig i de to nord for liggende profiler, og den er derfor mere udførligt beskrevet i disse afsnit, og betegnet deltalag.

Tolkning

Afsætningen tolkes som foregået i et delta i et søbassin, hvori der hovedsagelig har været tilstrømning fra nord, men også i et begrænset omfang fra syd. På et tidspunkt er tilstrømningen eller materialetransporten øget kraftigt, og der er sket en opfyldning af bassinet. Der blev derved dannet en sandet flodslette.

Profil 11 Mandsbjergvej (Område 11)

Profilet ligger sydligst i vejtraceet. Den opmålte del er 168 meter langt og vejbanen hælder mod syd. Vejbanens kote ligger mellem 23,5 og 18,5 meter o.h.. Terrænet er plant og hælder mod syd. Det højeste punkt ligger på 25 meter o.h.

Sedimenterne i profilet er gruset sand med en varierende mængde op til hovedstore sten. Aflejringerne er lagdelte og afsat af strømmende smeltevandsfloder. Den hyppigst forekommende struktur er varierende former for skrålejring med dominerende hældning mod

syd. I den nordlige del af profilet findes flere udfyldte stømrender. Renderne er eroderet ned i de tidligere aflejrede fluviatile dannelser. Den dybeste til en dybde af 8–9 meter af profilvæggen.

Tolkning

Afsætningen er sket på en flad flodslette, en sandur, med hurtigt strømmende floder. Det ringe fald og skiftende vandføring har bevirket det varierende retningsmønsteret for vandstrømmene.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *